Artikel |
22. Marts. 2011 |
| |
HIV/AIDS på Lars Tyndskids mark |
Den Lutherske Kirke på Madagaskar er på mange måder ”storebror” i forhold til den lutherske kirke i Danmark. Den tæller 3 millioner medlemmer og vokser på grund af fortsatte vækkelse med næsten 1 menighed om ugen. Den åndelige rigdom gør virkelig indtryk, og det er fantastisk at få lov til at opleve en så levende og ekspanderende kirke. Men i andre henseender er den fattig. Det fik jeg den forgangne uge et tankevækkende eksempel på. En af de store revolutioner indenfor teologisk uddannelse er udviklingen af bibelsoftware. I stedet for at skulle finde 15 bibelkommentarer, ordbøger og leksika i biblioteket og lægge beslag på et helt skrivebord for at have dem opslået, giver bibelsoftware nu mulighed for at have det hele i elektronisk form. Og hvor man før skulle bruge timer på at slå op i bøgerne, tager det nu et splitsekund at finde de fornødne informationer på computeren. Af samme grund har min kollega, Nicolai Winther-Nielsen (som underviste på SALT sidste forår) og undertegnede ført forhandlinger med producenter af biblesoftware, for at få dem til at hjælpe de gassiske teologistuderende (og alle andre teologistuderende i Majority World) med at få adgang til disse programmer. Og den forgangne uge bød både på den største skuffelse og den største bønhørelse i så henseende. Skuffelsen bestod i, at en af de førende bibelsoftware-producenter lod os vide, at de ikke ville give nogen form for rabat til fattige studerende i Majority World lande som Madagaskar. For at give den såkaldte academic discount på 50% stiller de fortsat samme krav til studerende fra Majority World, som til alle andre. Hvilket indebærer, at det teologiske fakultet eller præsteseminarium, som de studerende er tilknyttet, skal kræve, at alle studerende køber deres bibelsoftware, for at de kan få det til halv pris. Eftersom kun cirka halvdelen af de studerende på SALT på Madagaskar overhovedet ejer en computer, er det fuldstændig urealistisk, at SALT skulle indføre et sådant krav, og derfor opstår den groteske situation, at mens rige, vestlige studerende kan få bibelsoftwaren til 50%, så kan fattige studerende fra Majority World kun få 30% rabat på prisen. Og sjældent har jeg set så skuffede studerende, som da jeg fortalte mine studerende på SALT i går om producentens beslutning. Det stod malet i ansigterne på dem, at det ville de aldrig få råd til. Kun en enkelt ud af 65 studerende lod mig vide, at prisen ikke var noget problem for ham. Men så kom den fantastiske bønhørelse. Fredag aften tikkede en mail fra en af de andre producenter af bibelsoftware, Det Tyske Bibelselskab, nemlig ind i min mailbox med besked om, at de havde besluttet at give en gratis licens af deres bibelsoftware, Stuttgart Elektronische Studien Bibel, til alle studerende på SALT. En beslutning, som indebærer udgifter for Bibelselselskabet i hundredtusindkronersklassen, men som understreger, at Det Tyske Bibelselskab, går foran i ”opdateringen” af de internationale bibelselskabers vision om at gøre Biblen tilgængelig for så mange som muligt. For os, som bruger bibelsoftware i undervisningen, og for de teologistuderende på SALT, er det en kæmpebønhørelse. Og sjældent har jeg oplevet så stor taknemmelighed, som da jeg mandag morgen kunne fortælle de studerende om Det Tyske Bibelselskabs gave. Så den forgangne uge har virkelig budt på ekstremer, hvor både jeg og de studerende har været hele følelsesregisteret igennem! Men hvor er jeg taknemmelig for, at der stadig er mennesker med en vision, som i bibelselskaberne, og at der i Det Tyske Bibelselskab er nogle, som tør gå foran!
Nå, ja, så var der jo også en anden oplevelse i ugens løb, som satte lidt tanker i gang. Jeg underviser den ene klasse på SALT i skabelsesteologi. Denne uge har været sat af til diskussion om hvad menneskesynet i skabelsesberetningen betyder for synet på HIV/AIDS smittede og homoseksuelle, kommunikationsproblemer i ægteskabet og familieplanlægning. Emner, som virkelig kunne få sindene i kog, og som uden tvivl har provokeret til refleksion. Men der var én ting, jeg ikke var forberedt på. Da vi i dag skulle diskutere HIV/AIDS, viste det sig, at der var en gruppe på 10-15 præster (ud af en klasse på 47), som var overbevist om, at HIV/AIDS var et vestligt påfund og at sygdommen overhovedet ikke eksisterede. En af præsterne forklarede mig, at i Sydafrika havde den hvide overklasse fundet på sygdommen, så de kunne ”behandle” den med midler, som slet ikke kurerede de virkelige sygdomme, som folk led af, så de døde af dem, og at det derfor var et forsøg at holde den sorte befolkningsvækst nede på. Jeg tror ikke, han blev overbevist af mine forklaringer. Til gengæld tror jeg, det gjorde indtryk, da en af de lidt ældre præster sagde, at han som præst ude på Lars Tyndskids mark aldrig havde stødt på nogen, der var HIV-positiv eller havde AIDS, at han derfor ikke anede, hvad han skulle mene, og at han havde brug for information for at tage stilling til hvad, han ville gøre, hvis han blev udsat for det. Og det er jo i virkeligheden, hvad det handler om. Oplysning. Heldigvis har den lutherske kirke på Madagaskar oversat en bog, som det Lutherske Verdensforbund har publiceret, til gassisk, og da jeg havde medbragt et eksemplar, var jeg utrolig glad for efterfølgende at kunne gå hen til den pågældende præst og give ham de informationer, han havde spurgt efter!
Bedste hilsner
Jens
|
| |
| Af Jens Bruun Kofoed |
| Kategori Danmission |
Tilbage |
| |
|
|
|
|
|
|
|
