Har du lyst til at flytte dine egne grænser? Vil du ta' pulsen på kirken i det globale Syd? Vil du gi' noget og have meget mere med hjem?
Du bliver sendt ud til at være medarbejder i en af de kirker eller kristne organisationer, Danmission samarbejder med i Indien, Cambodja, Egypten, Libanon, Tanzania eller Madagaskar.
Du får mulighed for at komme helt tæt på befolkningen og deres kultur, samtidig med at du bidrager med din indsats. Din arbejdsopgave vil vi definere sammen med vores partnere ud fra dine forudsætninger og de lokale muligheder.
Formål:
Du får:
• tværkulturelle kompetencer
• indblik i livsvilkår i en anden kultur
• kendskab til en lokal kirkes liv og arbejde
• mulighed for at blive fortaler i Danmark for mission og udvikling
Danmission får:
• løbende information om dine arbejdsopgaver og nyt fra projektområdet
• en brobygger, der bidrager til at vedligeholde den gode kontakt til samarbejdspartneren
• en aktiv frivillig i Danmissions Unge eller i netværket
Samarbejdspartneren får:
• en frivillig medarbejder
• inspiration fra en anden kultur
• en fortaler for de svagest stillede
• en ambassadør for deres land og kultur