Gæstelærere underviser konfirmander
Konfirmand Aktions gæstelærerbesøg er et levende møde mellem unge fra Egypten og danske konfirmander. I 2010–2012 inviterer Konfirmand Aktion hvert år fire gæstelærere fra Egypten til Danmark. Gæstelærerne rejser rundt til konfirmandhold, minikonfirmander, sogne, efterskoler m.v. fra midt i januar til midt i marts.
Unge danskere underviser konfirmander
I november–december 2009 samt i marts-april 2010 rejser unge danske Globale Iværksættere rundt og fortæller om deres oplevelser i Egypten, om mødet med børnearbejdere og med den egyptiske kirke.
Læs om besøg af de Globale Iværksættere her
Projekt bekæmp børnearbejde
Konfirmand Aktion opfordrer og udfordrer konfirmanderne til at gå i aktion og hjælpe med at samle ind til ”projekt bekæmp børnearbejde.” Pengene går bl.a. til:
• At børnearbejdere, som ikke har mulighed for at gå i en almindelig skole, kan få undervisning på arbejdspladsen i arbejdstiden eller før de møder om morgenen
• At betale skoleuniformer og andre udgifter for børn, som ellers ville droppe ud af skolen for at arbejde
• At der kommer sikkerhedsudstyr på børnenes arbejdspladser og, at børnene bliver undervist i at bruge det
• At børnearbejderne får mulighed for at dyrke sport og andre fritidsaktiviteter
• At børnene kommer i børneklub eller i børneparlamenter, hvor børnene får en stemme
• At sikre, at børnene får mulighed for at komme få sundhedstjek og komme til læge, når de er syge
Ideer til indsamlingsaktion
Vi foreslår, at konfirmanderne samler ind ved fx at invitere forældrene eller menigheden til egyptisk basar, købe en animation til deres mobiltelefon eller købe en lille ting fra Egypten, som gæstelærerne sælger.
Undervisningsmaterialer
Temaet for Konfirmand Aktion 2010-2012 er ”Retfærdighed!” Gæstelærerbesøget kan med fordel forberedes ved at bruge et par timer på at arbejde med temaet ud fra Bibelen, ud fra hverdagslivet og ud fra Konfirmand Aktions materiale. Konfirmand Aktion har udgivet et undervisningsmateriale, der indeholder følgende elementer:
• Konfirmandavis: artikler og interview med unge fra Egypten og Danmark
• Undervisningsvejledning med artikler og forslag til undervisningsforløb