Gæstelærerbesøg

 

Hør en ung egypter fortælle om børnearbejde, når Konfirmand Aktion kommer til dit stift. Danmission inviterer i 2011 fire unge egyptere til Danmark i ca. to måneder.
  
I Danmark arbejder de unge egyptere som gæstelærere i Konfirmand Aktion. De tager rundt til konfirmander, mini-konfirmander etc. for at fortælle om børnearbejderes vilkår i Egypten, om kirken og om livet som kristen i Egypten - og for at undervise i temaet ”retfærdighed.”
  
Gæstelærerne er i Danmark fra uge 4-10. I gæstelærerkalenderen for 2011 kan du se, hvornår det er muligt at bestille et gæstelærerbesøg i dit stift.
  

Brug gæstelærerne

Gæstelæreren følges med en ung dansk tovholder (en Global Iværksætter), der har besøgt gæstelærerne i Egypten og oplevet kirken og børnearbejderes forhold. Tovholderen fungerer som både chauffør og tolk.
 
Du kan bruge gæstelæreren til fx
•  konfirmationsforberedelse
•  konfirmandlejr
•  konfirmandforældreaften
•  sognearrangement
•  ungdomsgruppe
•  mini-konfirmander
•  gudstjeneste
•  arrangement i samarbejde med skolen eller efterskole
 

Alternative arrangementer

Mange vil gerne bestille gæstelærerne i morgentimerne, så der kan de være svære at få fat på. Vi opfordrer derfor til, at man tænke i alternativer og fx arrangere konfirmandforældre-aftener eller bestille Konfirmand Aktion til en konfirmandlejr. Nogle præster samarbejder med skoler i sognet om et besøg. Hvis ikke vi kan opfylde dine prioriteringer, så kontakter vi dig for at finde en anden løsning.
 

Bestilling

Du kan bestille et gæstelærerbesøg her på hjemmesiden. Du kan også printe tilmeldingsblanketten ud og sende den med posten til Danmission mærket ”Konfirmand Aktion.”
 

Tilmeldingsfristen for gæstelærerbesøg 2011

1. oktober 2010
 

Aftalebrev

Vi sender sidst i oktober 2010 et aftalebrev med bekræftelse på, hvornår du kan få besøg af Konfirmand Aktion. Vi kan desværre ikke bekræfte aftalerne før af hensyn til planlægningen af gæstelærernes samlede program. Der er meget logistik forbundet med gæstelærerbesøgene. 
 

Afbestilling

Hvis du har modtaget et aftalebrev, men må aflyse besøget, kan du afbestille gæstelærerne indtil én måned før besøget. Senere afbestilling medfører fuld betaling. 
  

Betaling

Vi sender en faktura på gæstelærerbesøget i marts/april 2011. Af hensyn til bogholderiet udsender vi alle faktura på en gang. 
 

Priser for gæstelærerbesøg i 2011

a) 2 lektioner - 2x45 min: 1000 kr. + transport
b) 4 lektioner – 4x45 min: 1900 kr. + transport
   (hvis besøgene er fordelt på to dage betales 2xtransport)
c) 6 lektioner – 6x45 min: 2700 kr. + transport
   (hvis besøgene er fordelt på to eller tre dage betales henholdsvis 2 eller
    3xtransport)
 
Kørsel i 2011-priser: 350 kr.
 
 
 

Gavebevis til konfirmanden

 

Jeg vil gerne hjælpe

Giv et gavebevis til konfirmanden og støt børnearbejdere i Egypten.
 

Læs Konfirmandavisen

 

Værste dag i Walids liv

”Jeg havde lagt dynamit ind i nogle bjerghuller for at sprænge en bjergside i luften. Men noget gik helt galt, og bjerget eksploderede, så store klippestykker fløj i alle retninger. Mange af dem ramte den lejr, vi boede i. Den dag var der mange børn som døde – og de var mine venner.”

 
 

Slidte kondisko og gode venner

Zen peger på sine holdkammerater i de gule t-shirts og siger glad: ”Vi er på hold sammen, og de er mine venner. Her i fodboldklubben har jeg fået venner, som jeg ikke har haft før.” Zen bærer en gul fodboldtrøje ligesom sine holdkammerater. Kondiskoene er slidte. Her er der ikke råd til smarte fodboldstøvler.

 

 
 
Konfirmandaktion c/o Danmission  |  Strandagervej 24  |  DK-2900 Hellerup  |  E-mail: konfirmandaktion@danmission.dk  |  Tlf: 39 62 99 11 / 20 78 30 26 (direkte) | Giro 600 0398 | Netbank 4190 6000398