Kære Bloglæsere,
”Elsk Jeres fjender, bed for dem, der forfølger jer!” Sådan stod der på banneret ved indgangen til den katolske kirke i onsdags, da Father Mushi blev begravet. Det var et meget stærkt budskab at blive mødt med, når man tænker på, at Father Mushi blev myrdet af ukendte gerningsmænd forrige søndag.
Der var en andægtig tavshed blandt de mange hundrede mennesker, der gerne ville ind i kirken til begravelsen. For dem, der har været i Stonetown, er det ikke svært at forestille sig, hvordan de små gader hurtigt fyldes op med mennesker.
Kirkens kor stod med tårer i øjnene udenfor kirken og sang: ”Farvel Father Mushi, farvel, farvel!” Igen og igen lød det mens vi langsomt gik ind i kirken. Mange af kvinderne til begravelsen havde den samme kanga på, hvorpå der var trykt: ”Gud giv os fred – lad os elske hinanden i verden!”.
Koret var dog ikke den eneste lyd, der hørtes. Mange kvinder græd højlydt da de kom ind i kirken og så den åbne kiste med Father Mushi. Det kan godt virke voldsomt for en dansker som mig, der er vant til de stille begravelser i Danmark. Men hvor er der også noget befriende i at hengive sig til sorgen og lade det få et fysisk udtryk. Det tror jeg mange af os ”pæne” danskere kan lære noget af. I min kollega Lusungus stamme siger man, at når man mister et nært familiemedlem, så græder man uafbrudt indtil det gør så ondt i hovedet, at man simpelthen ikke kan græde mere.
Som man kan se på billedet var kirken stuvende fuld. Selv udenfor kirken var der fyldt op af mennesker. Father Mushi havde boet på Zanzibar siden 80’erne, så der var mange forskellige mennesker til begravelsen, både folk fra lokalområdet, fastlandet, ambassaderne og regeringen. Gudstjenesten sluttede med en opfordring til at dele Guds Fred med hinanden, og det var i den grad rørende at gå rundt at hilse på de mennesker der stod omkring mig. Det føltes nærmest som et håndslag på, at vi som vidner til denne begravelse netop må arbejde sammen for at Guds Fred må sprede sig på Zanzibar og i Tanzania.
Jeg er meget taknemmelig for, at den Katolske Kirke havde arrangeret begravelsen på denne måde. Det er et stærkt vidnesbyrd om Kristus, der sagde: ”Elsk Jeres fjender, bed for dem, der forfølger jer!”
Guds Fred,
Daniel
|
