Du er her: » Danmission » Om Danmission » Blog

Danmission blog                        Sådan bruges bloggen

 
  Blog forside


 Artikel

01. Marts. 2013
 

Bedeliste marts 2013

Nu går vi tydeligvis mod lysere tider her mod nord og det er i glæde og taknemlighed at vi erfarer, at Danmissions arbejde velsignes i Danmark og rundt omkring i verden. Tak for jeres forbøn!

De seneste uger har dog også været præget af overfald på en præst i Tanzania og en katolsk præst er blevet myrdet på Zanzibar. Vi beder særligt om jeres forbøn for forsoning og fredelig sameksistens mellem mennesker og beskyttelse af kristne i disse områder.
Bed gerne om at Danmissions udsendte – også andre steder i verden - kan og tør række ud til de mennesker, som de har på hjertet. Bed om, at de hver især må erfare Guds beskyttelse.


Tanzania – fra Kristine og Jens Kaaber Pors

Vi beder fortsat om, at den evangelisk lutherske kirke i Tanzania (ELCT) og Tanzanias andre kirker fortsat vil bidrage til en fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer i Tanzania, selv mens radikale muslimske grupper gør deres til, også med vold, at skabe religiøs polarisering og dermed ufred og utryghed.


Zanzibar – fra Hannah Nielsen og Daniel Madsen

Tak for de nye elever på Upendo, som er kommet godt i gang med at studere.
Tak for en god stemning og energi på holdene.

Tak for godt helbred og børnenes trivsel.

Bed fortsat om fred på Zanzibar. Mordet på den katolske præst har i den grad skabt mere frygt blandt befolkningen generelt og de kristne præster i særdeleshed. Bed om visdom til at handle ind i en situation, hvor det kan synes som om alle handlinger tolkes som forkerte. Der er mange rygter og holdninger til de hændte og det gør det meget kompliceret at få fælles fodslag om en indsats.

Bed for den nationale fredskomité, som på trods af det skete stadig ikke opererer offentligt. Der er nogle vigtige møder under opsejling i slutningen af februar og i begyndelsen af marts, så vi har håb om, at der snart begynder at ske noget på den front.

Bed for kræfter til at klare de mange og komplicerede arbejdsopgaver uden at blive stressede af det.


Madagaskar – fra Mette og Simon Kristensen

Mette og Simon er pt. i Danmark på ferie/orlov inden de senere på foråret skal afslutte deres tjeneste i Madagaskar for til sommer at flytte til Tanzania, hvor Simon skal være regionsleder for Afrika.

Bed gerne for et velgørende ophold i Danmark, en velsignet og god afslutning i Madagaskar og en god forberedelsestid for familien inden de flytter til Arusha i Tanzania.

Bed også gerne om at stillingen som landerepræsentant må blive besat af rette vedkommende.



Mødestedet – fra Thyra Smidt

I vinterferien havde vi ekstra program. En stor gruppe var med Johannes til bowling. Til vores højskoleaftnen havde vi fastelavnsfest, og over 60 personer sluttede op om årets kattekonge og -dronning.

Der er et godt udvalg med frivillige, som står for højskoleprogrammet, og der sker mange spændende ting.
Vi beder for vores månedslige gudstjeneste, hvor vi i samarbejde med indvandrerpræsten, forbereder en gudstjeneste på Mødestedet. Aftnerne starter altid med lystænding, hvor vi minder hinanden om, at Jesus er verdens lys. Ved vores sidste aften var det Fristelser, der var prædiketeksten.
Vi har mange dygtige frivillige, og vi har lige holdt en temaaften for vores faste frivillige om magt og afmagt med supervisor Conni Hjelm. Der er frivillige i mange forskellige aldre og med meget forskellige baggrunde. Der er flere nye, som lige er startet, og vi håber de må komme godt i gang.

Vi har i februar været tæt på en marokkansk enlig mor i forbindelse med hendes 12-årige søns dødsfald. Han døde af kræft. Vi beder for hende og hendes datter.

Vi beder for de kvinder, som dagligt kommer hos os.
Vi takker for, at Mødestedet er en oase for mange, som kæmper med økonomien, helbredet og ensomheden.
Vores nye praktikanter Nina fra Den Sociale Højskole og Ghadir fra Mellemøststudier er godt i gang. De et dejligt med ekstra hænder til at lave ansøgninger, ringe m.m.

Vi beder også for Koinonia, som hver mandag mødes til et fællesskab om, hvad kristendom er. Birgitte og Rasmus Rabjerg er tovholdere. I øjeblikket kommer der rigtig mange, så de har deres sag for. Vi beder for et godt fællesskab.

Mødestedet skal til april have ansat en ny medarbejder. Vi beder om, at den rette medarbejder må vise sig.
I februar og marts har Mødestedet sammen med Vesterbro Bykirke en Lytterrunde, hvor vi vil besøge alle moskéer og muslimske foreninger på Vesterbro. Vi beder om, at disse møder må blive frugtbare, og at vi må kunne bruge dem til fællesbedste på Vesterbro. Vi ønsker, at lære hinanden at kende, og vi ønsker, at kunne gøre noget sammen for at gøre Vesterbro et godt sted at bo. Ved månedens begyndelse har vi besøgt fire af de seks moskeer.

Vi bliver betroet mange ting. I går fortalte en meget angst kvinde os, at hendes bedste venindes lejlighed bliver plaget af spøgelser. Hun har set spøgelserne, og der sker mange ting. Hun er meget angst.
Vi beder om, at hun og vi må finde tryghed i vores dagligdag. Vi beder om, at vi på Mødestedet og i Danmission må være kanaler for Kristi kærlighed

Tak for forbøn, støtte og opmuntrende ord.
Tak også for den økonomiske støtte, som tilfalder Mødestedet og Danmission.
 
Af Danmission
Kategori Danmission

Tilbage
 

Se også:


Bedeliste april 2013
Bedeliste februar 2013
Bedeliste januar 2013
Bedeliste december 2012
Bedeliste november 2012
Forbøn - oktober 2012
Forbøn - September 2012
Forbøn - August 2012
Forbøn - Juli 2012
Forbøn juni 2012
Forbøn maj 2012
Bedeliste for marts 2012
Bedeliste for februar 2012
Bedeliste for januar 2012
Bedeliste for december 2011
Bedeliste for oktober-november 2011
Bedeliste juli 2011
Bedeliste marts 2011
Bedeliste februar 2011
Bedeliste januar 2011
Bedeliste december 2010
Bedeliste november 2010
Bedeliste oktober 2010
Bedeliste september 2010
Bedeliste august 2010
Bedeliste maj 2010
Bedeliste april 2010

 Kommentarer

Danmission  |  Strandagervej 24  |  DK-2900 Hellerup  |  E-mail: danmission@danmission.dk  |  Tlf: 39 62 99 11 | Giro 600 0398 | Netbank 4190 6000398