I denne uge åbner Danmission dørene til 3 nye genbrugsbutikker. Onsdag 27. februar er det en ny stor butik på Kongelundsvej 65 på Amager uden for København. Torsdag 28. februar er det ny butik på Rødovrevej 124 i Rødovre uden for København. Og fredag 1. marts kommer turen til Danmission Genbrug & Lysstøberi på Bogensevej 80 i Hårslev på Fyn.
Dermed når Danmission op på 95 genbrugsbutikker, som er med til at finansiere en uvurderlig del af Danmissions arbejde med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse ude i verden. Men det kan kun ske takket være de mange frivillige, som lægger tid og kræfter i arbejdet med genbrug. Har du eller kender du nogle, der har nogle timer tilovers og har lyst til at gære en forskel sammen med andre frivillige, så tilmeld dig her på hjemmesiden eller i din lokale butik. Danmission Genbrug har brug for frivillige – både i de nye og de allerede eksisterende butikker.