Plastik sviner

Genbrug posen  

Plastik sviner – genbrug posen

Du gør det sikkert allerede – tænker over, hvor meget plastik du bruger i din hverdag og forsøger at nedsætte forbruget.
Lige siden 2020 har vi under sloganet “Plastik sviner – genbrug posen” hjulpet os selv og vores kunder til at bruge mindre plastik. I stedet tilbyder vi vores kunder at købe hjemmesyede muleposer. Det er god genbrugsstil!
Luk
Hent rutevejledning
'; ';
Indstillinger skjul indstillinger
Udskriv Nulstil
Henter rutevejledning...

Sådan gør vi:

  • Opfordrer vores kunder til selv at medbringe et indkøbsnet eller at købe en hjemmesyet mulepose fremstillet af genbrugs-stof i vores butikker. Den kan bruges igen og igen!
  • Stopper med at udlevere varer i brugte plastikposer. I stedet sørger vi for, at de gamle slidte plastikposer bliver afleveret på genbrugsstationen.

Derfor nedsætter vi plastikforbruget:

  • Plastik ender som svært nedbrydeligt affald i naturen
  • Plastik udleder mikroplast som optages i fødekæden og ender i naturen, havene og i vores drikkevand
  • En EU-aftale har fastsat, at forbruget skal ned på 40 plastikposer per indbygger om året i 2025. Det vil vi være med til.

Spar på plastik med Nøjsom og Danmission

Få tre tips til at begrænse dit plastikforbrug i hverdagen med bæredygtigheds-blogger Trine Baadsgaard, der driver bloggen Nøjsom.dk. Sammen kan vi nedsætte vores forbrug af plastik – husk dit indkøbsnet, når du handler i Danmission Genbrug eller køb en hjemmesyet mulepose i butikken.

Globale Fortællere er Danmissions rejse- og formidlingsprogram, hvor vi sender danske unge ud i verden for at opleve arbejdet i vores programlande helt tæt på. Når de kommer hjem til Danmark, modtager de undervisning i, hvordan de formidler deres oplevelser, refleksioner og nye indsigter til andre unge mennesker – og øvrigt interesserede eksempelvis i forbindelse med sognearrangementer.

Danmission har i mange år samarbejdet med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) om programmet. Det kan du læse mere om længere nede i denne FAQ.

Måske synes du, at navnet Globale Fortællere lyder bekendt? Det stammer nemlig fra vores tidligere program Konfirmand Aktion – og ligesom i Konfirmand Aktion dækker betegnelsen “Globale Fortællere” over de unge mennesker, vi i Danmission sender på rejse ud i den store verden.

Globale Fortællere er stadig et relevant tilbud i konfirmandundervisningen, da vi arbejder for at styrke danske konfirmanders viden om børn og unges levevilkår i udviklingslande samt tegne et billede af, at kirken er et fællesskab, der – i hele sin store mangfoldighed – strækker sig langt ud over sognet, stiftets og landets grænser.

Når du booker de Globale Fortællere, får du og dine elever besøg af to danske unge, som netop er vendt hjem fra seks ugers rundrejse i et udviklingsland, hvor Danmission arbejder. Med udgangspunkt i deres oplevelser og personlige møder inviterer de jer med på opdagelse i temaer som dialog, tro og global retfærdighed.

Det kræver ingen særlig viden, kompetencer eller forberedelse at få besøg af Globale Fortællere. I skal blot stille et lokale til rådighed, hvor workshoppen kan finde sted. Skal workshoppen afvikles for unge, der endnu ikke har afsluttet 9. klasse, skal deres undervisere deltage i workshoppen, og det maksimale deltagerantal er 45 personer.

De Globale Fortællere er typisk unge i aldersgruppen 18 til 25 år, der tager et sabbatår eller en pause fra studiet og er nysgerrige på tro, dialog og udviklingsarbejde.

Som Globale Fortællere rejser de i seks uger ud for at opleve en del af verden, hvor Danmission arbejder. Efterfølgende rejser de rundt i Danmark for at formidle deres møde med en anderledes kultur og Danmissions arbejde med tro, religionsdialog og bæredygtighed.

I samarbejde med Konfirmandcentret ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter(FUV) og en professionel fotograf har vi klædt de Globale Fortællere godt på til at dokumentere deres oplevelser undervejs på turen og afholde engagerende og inddragende workshops.

Danmission er en folkekirkelig organisation, der blev grundlagt i 1821. Vi har i dag stærke samarbejdspartnere både herhjemme og i de lande, hvor vi arbejder i Asien, Afrika og Mellemøsten. Vi har tre primære indsatsområder: samfundsrelevant teologi, dialog og fredsopbygning og bæredygtig anvendelse af naturens ressourcer til gavn for både mennesker og miljø. 

Danmission har en lang historie for at skabe folkelig forankring og opbakning til vores arbejde. Det gør vi blandt andet i vores genbrugsbutikker, der udgør den vigtigste kilde til Danmissions indtægter og gennem folkekirker og lokale netværksgrupper landet over. 

Siden 1995 har Danmission samarbejdet med Folkekirkens Konfirmandcenter ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), for at sikre at formidlingsdelen er relevant og aktuel for teenagere og unge.

Hanne Høgild, der er teologisk medarbejder i Konfirmandcentret ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, udtaler om samarbejdet:

“Som partner i projektet ser vi en stor værdi i mødet mellem konfirmander og de Globale Fortællere, der har høstet egne erfaringer i mødet med en fremmed kultur og måde at tro på. De Globale Fortællere kan formidle på en måde, som konfirmanderne kan relatere til, ligesom konfirmanderne kan spejle sig i et ungt menneske, der også er nysgerrig på tro. De Globale Fortællere formidler et udsyn til en større verden, hvor kristendommen også spiller en rolle, og det kan give konfirmanderne et blik for, at kirken er mere og større end deres egen.” 

En workshop varer 90 minutter. Book en workshop her

En workshop med Globale Fortællere indeholder både oplæg, øvelser og samtale. På halvanden time giver de Globale Fortællere jer et udsyn til verden og et indblik i en global kirke, der på én og samme tid er meget anderledes end den danske folkekirke og samtidig minder om det, vi kender.

Gennem for eksempel foto, video, dialogøvelser, aktiviteter, oplæg og samtaler udfordrer de Globale Fortællere jer til at overveje etiske dilemmaer, tage stilling, ytre jer, diskutere og lytte. Book en workshop her.

Du kan for eksempel booke en workshop til dine konfirmander, dine efterskoleelever, dine højskoleelever, din spejder- eller FDF-kreds, dit sognearrangement, din teenklub eller din Y’s Men’s-klub.

Globale Fortællere bliver typisk booket af kirker, skoler og foreninger, men alle kan få besøg af de Globale Fortællere. Er du interesseret, så tøv ikke med at kontakte os, så kan vi i fællesskab finde ud af, hvordan tilbuddet passer til netop din målgruppe. 

Book en workshop her

Grøn hjertesag

At tage vare på vores fælles miljø og klima er en grøn hjertesag, der er helt i tråd med vores indsats for at værne om naturens ressourcer, så de bliver forvaltet på den bedst mulige måde. Det gør vi fx gennem et skovbeskyttelsesprojekt i Cambodja.