Bisseruplejren

Har du lyst til en sommer fyldt med fællesskab, leg, inspiration og tro. Så tag med Danmission på sommerlejr 

Bisseruplejren er for alle børn, der går i 0. til 9. klasse.

Her er fællesskabet i højsædet, og lejren byder på masser af kreative aktiviteter og sjove konkurrencer. Hvert år rejser vi sammen til et nyt land – ja altså ikke sådan rigtigt, men det føles næsten sådan. Vi oplever, hvordan det er at leve i landet og hører om Danmissions arbejde ude i verden.

Vi plejer at være 60 børn og mellem 20 og 25 ledere afsted på lejren, som varer en uge.

Bisseruplejren ligger naturskønt mellem Skælskør og Næstved – tæt på både skov og vand. Der er både fodboldbane og bålplads, og selve lejrbygningen har en masse mindre værelser, hvor man bor sammen med andre børn på ens egen alder.

Lejren finder sted i sommerferien – nærmere om information følger om Bisseruplejren 2024.

Rikke Bentzen Wulff og Andreas Kuhlmann er sammen lejrchefer. De kan kontaktes gennem kommunikationschef Christina Kofoed-Nielsen.

Hvis du vil have nyheder og opdateringer før, efter og under årets lejr, kan du følge os på Facebook-siden “Bisseruplejren – Danmission“. Her kan du også finde billeder fra tidligere år.

Om Danmissions arbejde

Danmission er en folkekirkeligt forankret organisation, der gennem 200 år har arbejdet med udviklingsbistand og mission i Afrika, Asien og Mellemøsten. Vores primære indsatsområder er:

  • Kontekstuel teologi for tro og social handling
  • Dialog og fredsopbygning
  • Retfærdig og bæredygtig forvaltning af naturressourcer